23948sdkhjf

Israelsk proteingigant dropper opførelsen af kæmpefabrik på Sjælland

Den israelske virksomhed Remilk har droppet sit danske erhvervseventyr.

Planen om at bygge verdens største præcisionsfermenteringsanlæg på en 72.000 kvadratmeter stor industrigrund i Kalundborg er skrinlagt på ubestemt tid.

Det skriver sn.dk.

Jordarbejderne skulle oprindeligt have indledt projektet i december, men blev i første omgang udsat, da fabriksdesignet ifølge avisen ikke var tilfredsstillende.

Nu er hele planen lagt på is, fortæller Kalundborg-fabriks sitechefen, Troels Felding, til sn.dk:

- Remilk har købt sig til kapacitet på et eksisterende anlæg, men det er virksomhedens strategi at have egne produktionsfaciliteter. Timingen lige nu er bare ikke den rigtige, siger Troels Felding.

Han henviser blandt andet til tiden med krig, inflation og prisstigninger kan have pustet til korthuset.

På fabrikken havde Remilk planer om at producerer proteiner til brug i produkter som ost, yoghurt og is, der ifølge virksomheden ville blive produceret i mængder svarende til det, der produceres af 50.000 køer hvert år.

Troels Felding og de resterende danske medarbejdere er blevet afskediget, men han afviser ikke, at Remilk kan vende tilbage på et andet tidspunkt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063