23948sdkhjf

Svensk burgerkæde åbner i Danmark

Den familieejede burgerkæde, Max Hamburgerrestauranter, planlægger at åbne den første restaurant på dansk jord til marts.
Max Hamburgerrestauranter gør nu alvor af flere års snak ved at åbne en restaurant i Danmark på Gammeltorv i København til marts.

Det bekræfter adm. direktør Richard Bergfors i dag over for Børsen.

- Vi har haft planer om at åbne i Danmark i fem til seks år, men vi har ikke kunnet finde den rigtige samarbejdspartner. Det har taget meget længere tid, end vi havde tænkt os, siger Richard Bergfors, hvis far grundlagde burgerkæden i Sverige i 1968.

Samarbejdspartnerne blev dog fundet sidste år i form af Jesper Panduro og ægteparret Camilla Raffnsøe og Michael Raffnsøe, som har købt sig ind som masterfranchisetagere med selskabet We Love Burgers A/S, der er stiftet netop for at drive Max i Danmark.

Læs også: Svensk restaurantkæde på vej til Danmark

Ifølge folkene bag Max skiller kæden sig ud fra eksempelvis de amerikanske konkurrenter på det danske marked ved at satse mere på sundhed, og det er da også planen, at menukort skal indeholde nøglehulsmærkede produkter.

Max beskæftiger cirka 3.000 ansatte på 86 restauranter i Sverige, og planen for Danmark er da også at brede sig ud over resten af landet fra den første restaurant i København.

- Jeg tror, der er potentiale til at åbne 30 til 40 Max-restauranter i Danmark. Om vi når det på otte, ti eller femten år, må vi vente og se. Men det er klart, at vi ikke kommer til Danmark for at åbne en restaurant. Det giver jo hverken mening for Jesper (Panduro, red.) eller for os. Ambitionen er, at vi skal gøre det til en succes og vækste, siger Richard Bergfors.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078