Regn giver dyrere kartofler
De seneste ugers store mængder af nedbør kan føre til, at en stor andel af kartoflerne bliver i jorden, hvor de risikerer at rådne.
- På det her tidspunkt plejer der kun at sidde 10 til 15 procent af årets kartoffelhøst i jorden. Men i år sidder op mod 45 procent af kartoflerne fortsat i jorden, siger Jens Christensen, der er formand for kartoffelavlerne i Sydvestjylland, til DR P4.
Ifølge DMI’s målinger faldt der i september i gennemsnit 95,3 millimeter regn i Danmark, hvilket er 22 millimeter eller 31 procent over normalen (1961-90) og hele 34 millimeter eller 55 procent over 10 års normalen (2001-2010).
Og de store nedbørsmængder går altså ikke ubemærket hen.
- I værste fald kan det føre til, at kartoflerne rådner op i jorden og at kartoffellandet Danmark bliver nødt til at importere kartofler. Og for forbrugerne kan det føre til betydelige prisstigninger, forudser Jens Christensen, som dog tilføjer, at en længere tørvejrsperiode fortsat kan redde kartoffelhøsten.