23948sdkhjf

Miljøregler sender fødevarejobs ud af landet

Direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen kritiserer i dagens udgave af Børsen den offentlige miljøforvaltning for at bremse væksten i den danske fødevaresektor.
En ny økonomisk analyse viser, at der ligger omkring 1.100 uafgjorte sager om godkendelse af husdyrbrug, og det kan betyde en gennemsnitlig forsinkelse i sagsbehandlingstiden på seks måneder og et tab af 1.300 arbejdspladser, vurderer organisationen. Det skriver Børsen.

Flemming Nør-Pedersen anfægter først og fremmest reglerne som værende en ”lag-på-lag lovgivning”, hvor EU-direktiver er blevet blandet godt og grundigt sammen med nationale retningslinjer. Og det er blevet en ”ret uigennemskuelig jungle”, siger han til avisen.

- Hvis ikke den offentlige miljøforvaltning er parat til at arbejde i det samme høje tempo som fødevareindustrien, så risikerer vi, at væksten kommer til at ske i nogle andre lande, varsler Flemming Nør-Pedersen.

Han opfordrer derfor regeringen til at få ryddet godt op i hele miljølovgivningen.

Miljøminister Ida Auken (SF) er enig i, at det ikke er acceptabelt, hvis virksomheder må sende ordrer til udlandet. Og hun tilføjer, at regeringen er opmærksom på, at der skal ske noget på området og at der er konkrete tiltag på vej. Men hun kan ikke love at problemet er løst imorgen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063