Bonusser breder sig
Flere får bonusløn, og medarbejdere belønnes for at være mere produktive, fortæller professor Niels Westergård-Nielsen. Men virksomhederne bør vide mere om de enkelte medarbejdere, før de laver en ordning, pointerer han.
Modelfoto/Colourbox.
Han har friske svar fra 2.000 virksomheder, der peger på, at ”krisen har skubbet bonusordningerne nedad”. Væksten i forskellige bonusordninger har hidtil ligget hos topledelsen, men findes blandt andet nu hos gruppen af funktionærer.
Mere bonus for funktionærerne
– Der er ikke kommet væsentligt flere bonusordninger på ledelsesplan, men der er blevet meget mere af det for funktionærerne og lidt flere teambonusser for timelønnede, siger han. Og bonussystemerne, forklarer han, kan være alt fra teambonus og individuel bonus over aktier og aktieoptioner til en eller anden form for overskudsdeling.
I perioden 1999–2009 er ordningerne især blevet benyttet af topledelsen. Og det har, ifølge Niels Westergård-Nielsen, haft noget at gøre med en stigende grad af konkurrenceudsættelse. Men i kriseårene fra 2009–2011 er man blevet mere tilbageholdende på ledelsessiden. Til gengæld er ordningerne altså kommet mere i spil blandt medarbejderne.
Ingen stigning men belønning i stedet
55 procent af lederne, 48 procent af mellemlederne og 35 procent af funktionærerne har, ifølge undersøgelsen, i dag en bonusordning. Og i kriseårene alene – fra 2009–2011 – er bonusordninger for gruppen af funktionærer steget med 6 procent.
– Man sætter generelt ikke lønnen op, men belønner medarbejderen for en særlig indsats, siger Niels Westergård-Nielsen, der betegner det som en rationel måde at agere på i en situation, hvor virksomhederne må holde omkostningerne i ro.
Få fakta om medarbejderne
Men, når det kommer til at kridte banen op til mere præstationsbaseret løn, så har virksomhederne en udfordring, påpeger Niels Westergård-Nielsen. Virksomhedernes viden om den enkelte medarbejder er nemlig for ringe og ofte begrænset til en viden om sygefravær og arbejdsulykker.
– Virksomhederne ved forbavsende lidt om medarbejderne, og derfor kan man også stille spørgsmålstegn ved, om de er klædt på til at kunne lave et lønsystem, som er tilpasset den enkelte, siger han.
Plads til forbedringer
Blandt de 2.000 virksomheder er det kun 46 procent, der ved noget om individuelle medarbejdernes performance ud fra produktivitetsmål. Og industrien er sammen med byggeriet det sted, man ved mindst. Kun 37 procent i industrien har en sådan viden om medarbejderne.
– Så der er plads til forbedringer, siger Niels Westergård-Nielsen.
Og dermed har han givet bolden op til DI’s Lønsystemkonference 7. november 2012 med temaet ”mere performance for lønnen”.
Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk
