23948sdkhjf

DuPont lukker sojafabrik i Aarhus

Sojafabrikken Solae i Aarhus står foran en lukning, som efter alt at dømme vil koste 116 ansatte jobbet.
Sojafabrikken Solae i Aarhus står foran en lukning i den nærmeste fremtid.

Det meddeler den amerikanske koncern DuPont, som siden maj har ejet Solae, der blev stiftet som et samarbejde med Bunge i 2003.

Ifølge Berlingske Business blev tillidsfolkene på den danske fabrik onsdag orienteret om planerne, som kommer til berøre 116 ansatte.

Det svarer til en afskedigelse af cirka hver tiende ansat i Danmark under DuPont Nutrition & Health, som dog forsikrer om, at ”Danmark er et centralt land i vækstambitionerne hos DuPont Nutrition & Health” og at ”på trods af planerne om at lukke fabrikken i Aarhus vil DuPont fortsætte med at udvikle sin dygtige og kompetente danske medarbejderstab”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Samme sted begrundes lukningen med en ”udfordrende markedssituation og øget pres på konkurrenceevnen i det globale miljø”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094