23948sdkhjf

Klumme: SIAL 2012 - fremtidens fødevarevirkelighed

Årets SIAL i Paris er slut og igen i år havde en af verdens største fødevaremesser masser af nyheder på programmet. Birthe Linddal har samlet indtryk om trends, temaer og tendenser i fremtidens fødevarevirkelighed.
Af fremtidsforsker Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk

Årets SIAL I Paris, en af verdens største fødevaremesser, havde igen masser af nyheder på programmet, og alt mens man går rundt og lader sig inspirere og suger de tusinder af indtryk til sig må man konstatere, at det godt kan være, at vi herhjemme ser os selv som en stolt fødevarenation, men vi er bestemt ikke alene.

Der er mange andre om buddet, når det gælder gunsten hos fremtidens fødevarekunde. Andre nationer og firmaer, med flotte koncepter, målrettede kampagner, nye produkt-innovationer og basale råvarer, som jo stadig udgør en stor del af verdenshandlen med fødevarer, var at finde på messen. Specielt de Syd-Amerikanske lande havde nogle meget flotte pavilloner.

To dages indtryk er komprimeret ned til en række overskrifter for at give alle jer der ikke var med, et lille indtryk af SIAL 2012. Så kan også I være beredt på fremtidens fødevarevirkelighed.

Energidrik
Et enormt udvalg. Flotte, Festlige og Farverige koncepter. Et marked i hastig udvikling. Og i en verden, hvor flere gerne vil præstere og kravene er høje, er energi-drikken nok kommet for at blive. Og ja der var også energi-drik til børn, der er det dog nok værd at overveje en ekstra gang, hvornår det er hensigtsmæssigt at servere den for de små.

Super Foods
Sundhed er stadig et MUST og sundheden fyldte meget på SIAL. Specielt den hellige form for sundhed, hvor vejen til et sundt liv kun kan gå via det "naturlige", rene og uforarbejdede. Giv dig selv et boost med koncentreret super food. Tørrede bær, pulvariserede bær, koncentreret saft i shoots, brain food, nødder og olier. Og verdens første beauty drik OCÒO.

Bær
Blåbær, Gojii, Aronia - Bær i alle afskygninger. Specielt dem der er rige på antioxidanter er populære. Og bær fås i dag i alle afskygninger, sorter og forarbejdninger. Pulvariserede, tørrede, frysetørret, frosne, pressede, etc.. Forarbejdet i forskellige varianter så forbrugerne kan få nem adgang til sundheden og de mange vitaminer på en let og convinient facon.

Functional Food - Vitamin-beriget drik og slik
Det er muligt, at vi her i Nord-Europa har visse aversioner mod berigede fødevarer. Men dem har de ikke i Østeuropa, hvorfra der var flere farverige og velsmagende bud på vitamin slik, slikkepinde, pastelfarvede pastiller og brusetabletter med citronsmag og C-vitaminer.

Målrettet børn
Der er fokus på målgruppen børn. Et utal af koncepter tager fremtidens målgruppe seriøst. Det gælder om at blive et love-brand fra forbrugeres første færd. Der var mange bud på fødevarer målrettet børn, sjove, farverige, vel-designede produkter og koncepter til børn.

Børn skal ikke længere "nøjes" med det de voksne får. Det være sig øko-müsli til børn, babymos af frisk frugt og grøntsager, vitamin slik, farverig ginseng gelé til de mindste, power-drinks til børn og ikke at forglemme kage-bage-kit med diverse pynt til den kreative sjæl. Og ja, så var der kildevand til børn i farvede plastflasker formet som bamser, et græsk produkt, der efter sigende skulle få børn til at blive gladere for at drikke vand. (5% vand (produkt) 95% livsstil)

Soft Drinks
Vitamin-drik, Energi-drik, Smoothies, 100% Pure-Nature, Coconut-Water, Aloe-Vera to drink, Coco-Ice-Café. Utroligt som den kategori har vokseværk i disse år, og der spares ikke på krudtet, når det gælder skarpe koncepter, farver, design, visualitet og fede pay-offs. Og ja egentlig er der jo blot tale om saftevand og juice på nye måder. Men tilføres juice og saftevand en god portion livsstil, skarpt design, god smag og måske lidt sundhed, er der kunder der venter.

Spurgte man på standende ville de fleste ligge på omkring 1-2 € i butikkerne, det gælder dog desværre ikke i Danmark. En anden tanke der slog mig, er hvorfor der stadig er så lille variation i udbuddet af soft-drink i butikkerne herhjemme og fx også i Frankrig, når der nu faktisk er så mange mulige alternativer? En af de mest spektakulære drinks, var Coco Café en kaffedrik med kokosmælk, som smagte super godt, men med langt færre kalorier end en normal kaffe-drik.

Smukke emballager - Æstetikken i top
Ingen tvivl når man kigger på emballagerne på åretes SIAL. Mad er i den grad blevet livsstil og vil man ramme fremtidens forbrugere, skal der tænkes i smukke og æstetiske koncepter, der signalerer friskhed, autenticitet, renhed og ikke mindst tidsånd 2013 og frem.

Et hav af lækre designs kunne man se messen rundt. Specielt i området for soft-drinks og energi-drik må man sige wauuwwww og ærgre sig en smule over, at Danmark som ellers er en kendt design-nation ikke for alvor har taget tendens til sig, og der derfor stadig er langt imellem de smukke emballager på de danske hylder. Men mon ikke det kommer?

100% Natur
Uforarbejdede sunde naturlige produkter er populære i tiden, og også på SIAL. Frugt-juice, Smoothies, Nødder, Olier, Kokosmælk, frysetørrede frugter og "naturlig" slik var der masser af. Naturen er stadig på mode og mere end det, naturen er basal, derfor taler den til de moderne forbrugere.

Og direktøren for Angel Camacho, en stor olivenolieproducent i Spanien, som jeg havde fornøjelsen af at sidde ved siden af på en 3 timers bustur ind til Paris en aften, understregede kraftigt, at 100% naturlig var et must og et stort og voksende fokus hos de fleste af hans kunder verden rundt. Han var ikke i tvivl, det er den vej det går.

Sukker (Et alternativ) Vi skal spise mindre sukker, men vi kan ikke undvære den søde smag. Stevia, Agave-sirup er mulige alternativer.

Og ja der var meget mere at se på SIAL, slå evt. et smut forbi www.sialparis.com og www.foodfuture.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078