Tilbagegang i Dansk Supermarked
Nyt kvartalsregnskab viser, at supermarkedskæden i tredje kvartal af 2012 havde et overskud, der var 65 mio. kr. lavere end for samme periode sidste år.
Omsætningen i Dansk Supermarked er imidlertid steget med fire procent sammenlignet med tredje kvartal 2011 eller 3,2 procent i lokal valuta. Det skyldtes hoved¬sagelig åbning af nye supermarkeder og en stigning i om¬sætningen af fødevareprodukter.
Det samlede beløb, der blev brugt på fødevarer i Danmark, steg med 2,2 procent, men prisinflationen steg med 4,8 procent som følge af et højere afgiftsniveau, heriblandt fedtafgiften.
Dansk Supermarkeds andel af markedet for dagligvarer steg med 0,6 procent i forhold til tredje kvartal 2011. Stigningen i omsætningen i Sverige, Tyskland og Polen var på linje med markedsvæksten, fremgår det af kvartalsregnskabet.