23948sdkhjf

OnePint løbet over af egen succes

Ølimportøren fra Hobro siger nej tak til nye kunder, da væksten har været vildere end forventet.
Ølimportøren OnePint fra Hobro oplever nu så stor succes, at virksomheden takker nej til nye kunder.

- Vi har sagt nej til flere, der gerne vil handle med os. Det kan lyde mærkeligt, men lige nu er vi altså ikke på jagt efter flere kunder. I øjeblikket er vores eksisterende kundegruppe vores absolutte førsteprioritet. Vi er nødt til at sikre, at vi kan levere den nødvendige kvalitet, før vi vokser os større, siger administrerende direktør Henrik Kirkegaard til Nordjyske.

Forbedret omsætning med 50 procent
OnePint har på få år vokset sig så stor, at virksomheden i dag er landets næst største importør af øl, men det betyder samtidig, at pladsen på den 500 kvadratmeter store lagerbygning på Sjællandsvej i Hobro er ved at være for trang.

- Det er simpelthen gået for stærkt. Vores vækst er foregået i et tempo, så vi som virksomhed faktisk ikke har haft mulighed for at få glæde af den, siger Henrik Kirkegaard.

Siden 1. juli i år har OnePint haft en omsætning, der er 50 procent bedre end på samme tidspunkt sidste år, skriver avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063