23948sdkhjf

Danish Crown søger stadig finansiel partner

I mere end to år har slagterigiganten ledt efter ekstern vækstkapital, men processen har vist sig mere langsommelig end håbet.
Danish Crown fremlægger årsregnskab i morgen, onsdag, og det bliver uden præsentationen af en ny, finansiel partner.

Selv om jagten på ekstern vækstkapital har stået på i to år, erkender topchef Kjeld Johannesen i dag, at processen går langsommere end forventet. Over for Børsen afviser han dog, at slagterigiganten ryster på hænderne af den grund.

- Vi er jo ikke i en decideret tvangssituation, så vi behøver ikke gifte os med den første den bedste, der kommer forbi, siger Kjeld Johannesen og fortsætter:

- Der opstår hele tiden strategiske muligheder. Men vi havde forventet, at markederne bevægede sig lidt hurtigere, og at kapitalmarkederne var mere imødekommende, derfor tager det længere tid.

En konsolidering betegnes som næsten livsvigtig for Danish Crown, hvis slagteriet skal stå rustet til fremtidens konkurrence. Slagteriet betegner selv en fusion som det mest sandsynlige scenarie.

Læs også: Danish Crown intensiverer fusionsjagt
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094