23948sdkhjf

Tican vil selv producere svin

Slagteriselskabet ønsker at supplere produktionen ved selv at indkøbe smågrise samt producere slagtesvin.
Tican har planer om at træde ind i den primære produktion af slagtesvin.

Meldingen kommer i kølvandet på slagteriselskabets årsregnskab, som viste en vækst i omsætningen på 7 procent til 4,7 mia. kr. samt et fald i resultatet af ordinær drift fra 198 til 142 mio. kr.

- Vi vil gerne gå foran for at sikre råvaregrundlaget til selskabet og tror på, at det kan gøres rentabelt. Det er et godt træk rent forretningsmæssigt, da vi skal udfylde vores slagterikapacitet bedst muligt, siger adm. direktør Ove Thejls til Jyllands-Posten.

Læs også: Tican vil garantere pris på slagtesvin

Tican-bestyrelsen har derfor besluttet, at selskabet kan leje tomme stalde til slagtesvin og planen er i første omgang at producere op mod 60.000 af slagsen om året.

- Vi vil allerhelst, at andelshaverne producerer nogle flere svin. Det er den bedste arbejdsfordeling.
Men hvis de ikke gør det, må vi selv udvide yderligere, siger Ove Thejls.

Forslaget skal endelig godkendes af de 307 andelshavere på en generalforsamling i december.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079