23948sdkhjf

Unibio klar til kinesisk eventyr

Fynske UniBio har aftaler på plads om at stille teknologi til produktion af protein til rådighed for nye fabrikker i Kina samt Trinidad og Tobago. Forudsat at en nyåbnet fabrik på den caribiske østat bliver en succes.
Faldende priser på naturgas og store stigninger på fiskemelprisen kan sætte skub i fynske Unibio. Det skriver Børsen.

Unibios patenterede produktion af et proteinrigt pulver er ifølge avisen velegnet til blandt andet dyrefoder, hvor det erstatter netop fiskemel. Produktionen indebærer, at bakterier M102 fodres med naturgas, og dermed bliver til et proteinprodukt bestående af 71 procent protein.

Efter flere års arbejde står virksomhedens proteinfabrik nu klar i Point Lisas i østaten Trinidad og Tobago. Og bliver den en succes er vejen banet for en udbredelse af Unibios patenterede teknologi på både den caribiske østat og i Kina.

Royaltyindtægter
Mod årlige royaltybetalinger stiller Unibio sin teknologi til rådighed for de kinesiske og caribiske fabrikker, hvilket ventes at indbringe et tocifret millionbeløb. Vel at mærke for hver fabrik.

- Der er mange virksomheder ude i verden, der er interesserede i at investere i vores teknologi, når de har set, at fabrikken på Trinidad og Tobago er kørende, siger direktør i Unibio, Henrik Busch Larsen, til Børsen.

Ifølge avisen skulle kunden i Kina således have planer om en fabrik med en årlig kapacitet på 25.000 ton.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072