23948sdkhjf

Dansk mælkeeksport truet af svindelnummer

Fødevarestyrelsen har beslaglagt 24 ton mælkepulver, som den danske virksomhed Milk4u forsøgte at sælge i Mellemøsten, som værende dansk-produceret, oplyser 24timer i dag.
De 24 ton mælkepulver var ikke produceret i Danmark. Det var derimod importeret fra Estland, blevet ommærket som produceret i Danmark og var blevet returneret fra Oman. Det store parti blev beslaglagt ved den dansktyske grænse først på året.

Milk4u havde mærket sækkende med navnene på to, store danske mejeri-virksomheder, så det så ud som om disse mejerier havde produceret dem.

Formanden for Mejeriforeningen, Steen Nørgaard Madsen, er rystet over sagen og siger:

- Det er virkelig skidt for hele branchen. Danske mælkeprodukter har et rigtigt godt navn i Mellemøsten, og det er surt for de seriøse producenter at blive slået i hartkorn med sådan en fupmager.

De danske mejerier, især Arla, eksporterer årligt mange millioner ton mælkepulver. Især de arabiske lande er aftagere og netop ’made in Denmark’ er synonymt med høj fødevaresikkerhed og kvalitet.

Fødevarestyrelsens Rejsehold oplyser, at Milk4u har brudt loven gentagne gange. Firmaet har blandet andet brudt loven ved ikke at destruere sine varer samt ved at undlade at oplyse om producenten og ændre sine procedurer for egenkontrol, skriver 24timer.

- Nu overvejer vi at fratage virksomheden dens registrering. Og vi vil muligvis destruere varerne og opkræve pengene, siger Henriette Mynster fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109