Et ton ost stjålet fra landmejeri
Landmejeriet Sinai fik i weekenden stjålet et ton ost foruden vine og bærbare pc’er.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge det lokale politi fik tyvene adgang til herlighederne ved at bryde et vindue op natten til søndag.
Landmejeriet Sinai er blandt Danmarks ældste mejerier og har produceret oste siden 1887. Mejeriet ledes i dag af ostemester Kent Thrane.
Blandt mejeriets varemærker hører Ægte Fynske Røgeost, Danske Emmentaler og Svenbo.