23948sdkhjf

Speltsnacks fra Bager Thorsen et hit

Bageriet fra Bornholm har fået rigeligt at se til med blandt andre Rema 1000 og Netto som kunder.
De danske forbrugere er tilsyneladende vilde med økologiske speltsnacks fra Bornholm.

Siden 1. august har Bager Thorsen haft en aftale med Rema 1000, og det har kunnet mærkes på bundlinjen.

- 2012 blev året med et solidt gennembrud for denne serie fine, bagte snacks, siger kommerciel direktør Erik E. Johansen fra Borngros om de økologiske speltsnacks fra Bager Thorsen i Hasle til Bornholms Tidende.

Borngros leverede sidste år en stor enkeltstående ordre med 20.000 poser speltsnacks til Netto. Ordren medførte en periode, hvor der blev arbejdet i døgndrift på bageriet.

- Det var som spot- eller partivarer. Den slags leverer man i store portioner én eller to gange om året. Det er en udmærket forretning, men det er ikke nemt at indrette produktionen efter. Vores strategi har derfor været at finde nogle kunder, som ville aftage løbende, så der kunne blive en mere stabil produktion. Det er vi faktisk lykkedes med, siger Erik Johansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095