Skats største beslaglæggelse - nogensinde
Efter et anonymt tip fandt Skat København frem til et lager med bl.a. en kvart million ulovlige dåser, 2.000 flasker spiritus, 2.000 liter vin og 20.000 cigaretter.
- Det er den største beslaglæggelse, som vi har haft. Ingen af mine medarbejdere eller jeg kan huske, at vi nogensinde har fundet så meget, siger Jon Mikkelsen, afdelingsleder i punktafgiftsafdelingen i Skat København til Ritzau.
Fangsten omfatter anslået 250.000 øl eller vand på dåse, 2.000 flasker spiritus, 2.000 liter vin, 20.000 cigaretter og 50 kilo røgtobak. Derudover fandt Skats medarbejdere et ton slik, 2.000 liter diesel, og noget fyrværkeri.
De varer, som Skats medarbejdere har nået at undersøge, stammer alle fra Tyskland.