23948sdkhjf

Aalborg skruer op for økologien

I et nyt landsdækkende projekt, kaldet Egologika, sættes der fokus på omlægning til økologi i de kommunale køkkener.
Aalborg Kommune træder ind i projektet med målet om at nå 60 procent økologi i kommunens køkkener inden 2020. Fødevareministeriet støtter projektet med 6 mio. kr.

- Vi er glade for, at vi med tilsagnet fra fødevareministeren kan få sat ekstra skub på omlægningen til økologi i vores køkkener, så vi hurtigere kan komme i mål med de 60 procent økologi, som vores kommende Bæredygtighedsstrategi 2013-16 lægger op til. Vi ser Egologika som et godt supplement til det, vi allerede er i gang med, nemlig efteruddannelse af alt køkkenpersonale, siger Thomas Kastrup-Larsen, Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.

Mange bolde skal i mål
Egologika er udsprunget af Fødevareminister Mette Gjerskovs målsætning om at fordoble det økologiske landbrugsareal og øge de offentlige fødevareindkøb til at være 60 procent økologiske i 2020.

Det mål lever knap 30 daginstitutioner i dag op til i Aalborg Kommune. Men der er stadig mange udfordringer for at nå målsætningen, forklarer Ragnhild Bennedsen, som er projektkoordinator for økologi i Aalborg Kommune:

- For at få et sådan projekt til at lykkes er der mange bolde, der skal i mål. Indkøbsaftaler, der tidligere ikke har prioriteret økologi, kommer til at rumme krav om levering af økologi, og information om at kravet til økologiprocenten vil stige.

Merpris betales af madspild
Omlægningen til sundere, økologisk mad kræver et kompetenceløft i de offentlige køkkener og en omlægningsproces i kommunernes institutioner. Fødevareministeren har derfor afsat 28 millioner kr. i år til undervisning af køkkenpersonale i økologisk omlægning.

Ifølge Aalborg Kommune vil en reduktion af madspild på 10 procent finansiere en eventuel merpris på økologiske varer.

Læs mere om satsningen i Aalborg Kommune her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078