23948sdkhjf

Prisen flytter grisen – og beskæftigelsen

Danske slagtesvinproducenter mærker tydeligt, at eksporten af slagtesvin er steget voldsomt de seneste år.
I 2007 blev der eksporteret 3,8 mio. smågrise fra Danmark. I 2011 var tallet steget til 8 mio. smågrise og alene i de første ti måneder af 2012 nåede tallet op på 7,7 mio. danske smågrise. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer ifølge Børsen.

Eksporten påvirker aktiviteten på de danske slagterier, hvor slagtninger er faldet med fem procent i år. En udvikling som ventes at gentage sig i 2013.

- Vi mangler at få fornyet rigtig mange slagtesvinestalde, så effektiviteten dér kan komme op og hele kæden fra smågrisestald til slagteri kan blive fyldt op, og vi kan blive effektive hele vejen igennem, siger formand for Dansk Svineproduktion, Lindhart Nielsen, til Børsen.

Transportører har kronede dage
Hvor de danske slagterier presses af eksporten, giver det omvendt stor fremgang for grisehandlerne, som transporterer det stigende antal slagtesvin til udlandet.

- Det er prisen, der flytter grisen. Sådan er det selvfølgelig, siger Niels Vinderslev fra N. V. Randers A/S, til Børsen.

Hans firma mere end tredoblede resultatet før skat i 2011/2012, så det landede på hele 22 mio. kr. I samme periode øgedes koncernomsætningen med 30 procent.

Smågrise kan hente en ekstrapris på op mod 60 kr. i Tyskland. Bl.a. på grund af tyske momsregler og muligheder for salg af biogas.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062