Eksportmillioner sætter dansk økologi på europakortet
Fødevareministeriet uddeler 12 millioner kroner til eksportfremstød for økologiske varer. Bevillingen er en del af regeringens økologiske handlingsplan 2020
Den positive tendens understøtter regeringen nu med midler til eksportfremme for i alt 12 millioner kroner fra Økologifremmeordningen.
- Eksport af økologiske fødevarer bidrager til grøn omstilling, nye arbejdspladser og et større økologisk landbrugsareal. Derfor gøder regeringen det spirende økologiske eksporteventyr med 12 millioner kroner, siger fødevareminister Mette Gjerskov.
Støtte deles i to
De 12 millioner fordeles med 6,4 millioner kroner til uddannelse i danske økologiske virksomheder, mens 5,6 millioner kroner går til, at danske økologiske varer bliver eksponeret på store fødevaremesser i Europa.
Økologifremmeordningen støtter blandt andet produktionen og afsætningen af økologiske fødevarer. Pengene til styrket eksportindsats administreres af NaturErhvervstyrelsen på baggrund af eksportstrategien og efter indstilling fra Det Økologiske Fødevareråd.
Læs: Regeringens økologiske handlingsplan