Danmark har Europas næsthøjeste madpriser
Kun i Norge er priserne på fødevarer højere end i Danmark, som især ligger langt foran de andre europæiske lande, når det gælder mel og brød.
Priserne i Danmark ligger i gennemsnit 36 procent over gennemsnittet blandt de 27 EU-lande, som danner grundlag for undersøgelsen, hvor Island og Norge altså også er inddraget uden dog at være medregnet prisniveauindekset.
![]() |
Det er især inden for kategorien ”Mel, korn og brød”, at Danmark ligger foran gennemsnittet (45 procent), mens Danmark inden for ”Fisk” (14 procent) og ”Mælk, ost og æg” (19 procent) opnår en placering tættere på normalen.
Inden for kategorien ”Kød” ligger Danmark 25 procent over EU-gennemsnittet, mens ”Frugt, grøntsager og kartofler” er 22 procent dyrere i Danmark.
Endelig er der alkohol, hvor Danmark ligger 28 procent over gennemsnittet. Her er de skandinaviske broderlande i form af både Norge (166 procent), Island (94 procent), Finland (69 procent) og Sverige (57 procent) et godt stykke foran.
Tallene fra SCB kan studeres nærmere her .