Klumme: Lovet være sundhedsanprisninger – eller...?
14. december trådte de nye regler for sundhedsanprisninger i kraft – altså budskaber, der fortæller om en sammenhæng mellem et indtag af et produkt og produktets effekt på sundheden.
En række af anprisninger er nemlig mildt sagt svære at forstå og forklare. Dermed er de også svære at forsvare. For eksempel er de fleste jo klar over, at olivenolie hører til den bedre ende af fedtstoffer, men vil en anprisning som ”Polyphenoler fra olivenolie bidrager til at beskytte fedtstoffer i blodet mod oxidativt stress” bidrage til denne opfattelse? Eller vil modtagerne af dette budskab måske snarere tværtimod forbinde olivenolie med phenol og stress og glemme den reelle sammenhæng?
Et andet eksempel er C-vitamin, der også ligger i den sunde vægtskål. Er det ikke mere klart og troværdigt at kommunikere, at juice naturligt indeholder C-vitamin, og at et glas juice kan erstatte en frugt i ”6 om Dagen” frem for, at ”Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar”?
Giv kommunikationen et sundhedstjek
Når disse kommunikationsmæssigt problematiske eksempler er nævnt, skal det også bemærkes, at hele grundlaget for sundhedsanprisningerne – trods bunker af politiske kompromisser – er videnskabelig evidens for diverse udsagn. Dermed kan de nye regler principielt være med til at skabe en bedre information. Med de nye regler, kan der komme fokus på, hvad der reelt er dokumenteret – frem for løse påstande. Og det kan øge hele niveauet i sundhedsdebatten herhjemme.
Set i det lys giver de nye regler virksomhederne en god mulighed for at styrke de platforme, de kommunikerer ud fra, både over for forbrugere og professionelle interessenter – men det kræver en gennemarbejdet strategi og forberedelse.
På den helt korte bane kunne et Nytårsforsæt jo være at give virksomhedens kommunikation et sundheds-tjek og overveje, hvordan nogle af de 200 anprisninger kan bruges til at styrke den.
