23948sdkhjf

Carlsberg nedlægger 64 stillinger

Et faldende ølsalg i Danmark er blandt årsagerne til, at Carlsberg fyrer 52 ansatte og nedlægger yderligere 12 stillinger.
De danske forbrugere købte i 2012 fem procent færre øl i Danmark, og samtidig sker der væsentlige forskydninger i den danske dagligvarehandel ikke mindst som følge af de seneste ændringer i lukkeloven.

Derfor gennemfører Carlsberg Danmark organisatoriske ændringer og reducerer medarbejderstaben med 64 stillinger for at tilpasse sig den ændrede markedssituation.

- Højere afgifter på øl og sodavand i Danmark og stigende inputpriser kombineret med en fortsat krisestemning blandt de danske forbrugere har gjort det nødvendigt, at vi tilpasser vores organisation til vilkårene i markedet. Vi er gået til denne ændring med et ønske om at forenkle vores organisation og så vidt muligt fastholde serviceniveauet hos vores kunder, siger adm. direktør Carsten Hänel, Carlsberg Danmark.

Carlsberg Danmark nedlægger 64 stillinger, hvoraf 12 i forvejen var ubesatte på grund af ansættelsesstop i andet halvår af 2012.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094