23948sdkhjf

Ny direktør og partner hos Silcofa

Lars Monberg er pr. 1. januar tiltrådt som managing partner hos Silcofa A/S.
Lars Monberg (billedet) er medlem af bestyrelsen for Silcofa A/S og har i en periode været arbejdende bestyrelsesmedlem tilknyttet en række specifikke projekter.

Han har blandt andet været ansat i en række fødevarevirksomheder samt været medejer af marketing virksomheden MonbergSørensen A/S. Nu indtræder han som partner og medejer af Silcofa A/S med option på at øge sin andel.

- Vi har i Silcofa haft nogle år hvor vi har tilpasset vores organisation til de økonomiske vilkår i Danmark, men vi ønsker nu med ansættelsen af Lars Monberg at styrke vor administrative, økonomiske samt kommunikative kompetencer, således at jeg selv udelukkende kan fokusere på vore kunder, og dermed i højere grad sikre vore kunder endnu bedre service og opmærksomhed, udtaler Per Hjalholt.

Silcofa A/S er en virksomhed tilbage fra 1972 og er i dag ejet af direktør Per Hjalholt, der har overtaget aktiemajoriteten fra sin far Henning Hjalholt. Virksomheden har specialiseret sig indenfor teflon, silicone og procesbånd til fødevare- og procesindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078