Copenhagen Cooking på vej
Blåmuslinger bliver hovedingrediensen i vinterens udgave af Copenhagen Cooking.
Festivalen arrangeres af Wonderful Copenhagen med mere end 70 events på programmet.
På anbefaling fra Copenhagen Creative Task Force udnævnte Københavns Kommune sidste år Copenhagen Cooking som én af de events, der har potentiale til at blive en stor international begivenhed i København.
Begrundelsen i anbefalingen fra Task Force-udvalget lød blandt andet på, at madfestivalen skabte vækst i København på flere måder. Det er nu tredje år, at festivalen afholdes.