23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
AgroTech A/S
Dorte Petersen er blevet ansat som centerchef for Center for Fødevareinnovation hos AgroTech A/S.

AgroTech er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, der tilbyder forskningsbaseret rådgivning og teknologiske serviceydelser.

Coop Trading A/S
Vesa Matti Juhani Kyllönen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Coop Trading A/S i stedet for Svein Terje Fanebust. Samtidig er Jukka Viljami Viri indtrådt i bestyrelsen (kilde: BIQ.dk).

Coop Trading er en indkøbsorganisation med hovedsæde i Høje Taastrup og kontorer i blandt andet Kina, Indonesien, Vietnam, Indien og Spanien. Selskabet ejes af Coop Danmark, Coop Norge og Inex/SOK i Finland.

Hornsyld Købmandsgård
Christian Christensen er tiltrådt som direktør hos Hornsyld Købmandsgård i stedet for Lars Christensen, som fortsætter som driftschef (kilde: Horsens Folkeblad).

Hornsyld Købmandsgård handler med grovvarer, olie, trælast og produkter til hobbylandmænd og private husdyrholdere.

R2 Group A/S
Steen Nordmark er blevet ansat som kommerciel direktør for Food-division hos R2 Group A/S (kilde: Børsen).

R2 Group A/S er en dansk handels- og distributionsvirksomhed.

Silcofa A/S
Lars Monberg er tiltrådt som managing partner hos Silcofa A/S.

Silcofa A/S har specialiseret sig indenfor teflon, silicone og procesbånd til fødevare- og procesindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094