23948sdkhjf

Arla-kræfter ansættes i SFK Food

SFK Food har ansat nye kræfter med baggrund fra bl.a. Arla Food Ingredients og Royal Greenland.
SFK Food A/S har ansat tre nye medarbejdere.

Pr. 1. februar 2013 har SFK Food ansat Erik Horst Schrøder som Key Account Manager på det danske marked. Han har de seneste 7 år arbejdet hos Arla Food Ingredients, de seneste 2 år som Product Manager og inden da 5 år som Sales Support Manager.

Erik Schrøder har en baggrund som Levnedsmiddeltekniker og har bl.a. arbejdet som Produktudvikler hos Lactosan A/S og Royal Greenland.

Flere produktudviklere
Grundet øget aktivitetsniveau omkring projekter samt ønsket om mere fokus på grundlæggende produktudvikling, udvider produktudviklingsafdelingen med to nye medarbejdere.

Nyansatte produktudvikler Laila Marie Aakjær Lorenzen har de seneste 5 år arbejdet hos Arla Foods Ingredients, med fokus på anvendelse af funktionelle mælkeproteiner til kødindustrien. Hun har foruden en baggrund som butiksslagter, ligeledes en uddannelse som Procesteknolog med fødevarer som speciale.

Maria-Louise Beuchert ansættes desuden som produktudvikler/projektmedarbejder. Hun har tidligere været ansat som praktikant i virksomheden i forbindelse med sin uddannelse til diplomingeniør og har endvidere skrevet afgangsprojekt om ”terpener i tørret timian og oregano”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078