23948sdkhjf

Urtekram og A Frost indgår samarbejde

Planen er, at det i løbet af 2013 skal blive muligt at købe flere økologiske frostprodukter.
I løbet af 2013 skal det blive muligt at købe flere økologiske frostprodukter. Produkterne udvikles i tæt samarbejde mellem den førende dybfrostleverandør A Frost A/S og den førende leverandør af økologiske kolonial- og plejeprodukter Urtekram International A/S.

Parterne har indgået en nordisk samarbejdsaftale, hvor A Frost varetager indkøb, salg og distribution af Urtekram-brandede frostprodukter i hele Norden.

I Danmark er den økologiske markedsandel 8% og dermed en af verdens højeste. Kaster man et blik i de danske frysediske er økologien dog underrepræsenteret. Dette til trods for at der er tiltagende kunde- og forbrugerefterspørgsel.

En økologisk portefølje
- Vi har længe ledt efter den rette platform for en økologisk produktportefølje og med det nye samarbejde mener vi at have fundet den. Urtekram har i kraft af sin position som økologisk pioner og markedsleder et stærkt varemærke, som for de fleste danskere er synonym med økologi, ansvarlighed og kvalitet. Ved at forene kræfterne kan vi udnytte A Frosts indgående markedskendskab og vores produktudviklingskompetencer til at få sat endnu mere gang i salget af økologi i dybfrostkategorien, siger Claus Ravnsbo, adm. direktør i A Frost.

- Siden 1972 har det været vores mission at få økologien til at vokse. Vores formel er at udvikle økologiske produkter, der matcher den moderne forbrugers behov og som øger værdien i vores kunders forretning. Samarbejdet med A Frost betyder at vi får en professionel samarbejdspartner, som har spidskompetence i netop frostkategorien både på indkøbs-, salgs- og distributionssiden siger Line Holmen, forretningsudviklingschef i Urtekram.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078