23948sdkhjf

3 millioner til bæredygtig fødevareproduktion

Danske forskere kan få del i en pulje på knap 3,4 mio. kr. til europæiske projekter indenfor bæredygtig fødevareproduktion.
Det Strategiske Forskningsråd (DSF) er partner i det europæiske ERA-NET Bæredygtig Fødevareproduktion (SUSFOOD), hvor danske forskere kan søge penge til projekter. Der er afsat afsat 500.000 euro eller knap 3,4 mio. kr. til dansk deltagelse, skriver Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på sin hjemmeside.

De store udfordringer, som Europa står over for stiller krav om bæredygtige løsninger på områder som: Fødevare forsyningssikkerhed - for at sikre mad nok til verdens voksende befolkning samt en bæredygtig fødevareproduktion, der tager hensyn til stadigt faldende forsyninger af energi, vand, naturressourcer, samt klimaforandringer.

SUSFOOD består af 25 partnere fra 16 europæiske lande. Der skal indgå mindst tre SUSFOOD partnerlande i samarbejdet. Den samlede ramme fra dansk side er på 500.000 euro, og det er hensigten at støtte flere projekter. Projekterne forventes at forløbe over max tre år.

Der er prækvalifikation med frist d. 3. maj 2013. Projekterne forventes at starte tidligst i 2014.

Læs mere om støtteordningen her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079