23948sdkhjf

Gram fik varm velkomst i Dubai

I de arabiske stater er interessen for lavenergiprodukter stigende. Det fik den danske producent af energibesparende køle- og fryseskabe at mærke på årets Gulfood i Dubai.
Gram Commercial er kendt for at fremstille energibesparende køle- og fryseskabe til storkøkkener, restauranter og kantinebrug – alt sammen på egen fabrik i Vojens. Og i de arabiske stater er interessen for lavenergiprodukter stigende.

– Gulfood er en meget vigtig messe for Gram Commercial. Vi kan pleje vore interesser i de arabiske lande og hele vejen rundt om det indiske ocean. Der er mange besøgende med indisk, pakistansk og srilankansk baggrund. Fælles for alle er, at de forventer at se det nyeste og fremmeste indenfor fødevarebehandling og opbevaring. Det er en oplagt mulighed for at vise, hvor langt vi er på energivenlig teknologi i Danmark, siger Per Holst, salgschef i Gram Commercial.

Royalt besøg
Ved den officielle åbning den 25. februar fik messen fornemt besøg af HKH Prins Joachim, der tog sig tid til at hilse på flere udstillere og medlemmer af den danske delegation, heriblandt Gram Commercial.

– HKH Prins Joachims besøg på Gulfood understreger vigtigheden af en messe som denne – også for den danske fødevare- og maskinindustri. Vi sætter stor pris på kongehusets bevågenhed og interesse for dansk eksport, forklarer Per Holst.

Verdens største fødevaremesse
Gulfood-messen i Dubai har ry for at være moderen af alle fødevaremesser og tiltrækker hvert år udstillere, eksperter og indkøbere fra hele verden. Årets 18. udgave åbnede med et udstillingsareal på 113.398 kvadratmeter og 4.200 udstillere, der talte alt fra fødevareproducenter til leverandører af køkkenudstyr til hotel-, café- og restaurationsbranchen. I løbet af messens fire dage rundede besøgstallet angiveligt en million, hvilket gør Gulfood til den mest besøgt fødevaremesse i verden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094