23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Sikre fødevarekontaktmaterialer

I alt DKK 6.300 ekskl. moms
Periode(r)
19. maj 2025 27. maj 2025

På dette onlinekursus får du overblik over lovgivningen for fødevarekontaktmaterialer, og du lærer at vurdere og udarbejde overensstemmelseserklæringer.

Fødevarekontaktmaterialer er reguleret via en række forskellige forordninger og bekendtgørelser, og materialernes sikkerhed skal være i orden. Lovgivningen omfatter både materialer i direkte kontakt med fødevarer og materialer i indirekte kontakt med fødevarer som fx paller. 

Er det et kursus for mig?
Kurset henvender sig til medarbejdere i virksomheder, der fremstiller, anvender eller leverer rå- eller færdigvarer til materialer og genstande i kontakt med fødevarer - især emballage samt køkken- og produktionsudstyr. 

Du kan også være ansat i en virksomhed, der anskaffer og anvender emballage og produktionsudstyr til fødevarer, eller du importerer fødevarer og skal sikre, at de er pakket i overensstemmelse med reglerne om fødevarekontakt.

Du er enten ny inden for området eller har behov for at genopfriske lovgivningen.

Hvad lærer jeg på kurset?
Når du har gennemført kurset, har du dannet dig et godt overblik over kravene til sikkerheden af fødevarekontaktmaterialer i EU, hvad enten det drejer sig om emballage, køkken- eller produktionsudstyr. Du vil også have fået en kort introduktion til FDA-lovgivningen i USA.

Du har fået styr på kravene til forskellige materialer i kontakt med fødevarer, især materialer af plast, papir og -pap, men også glas, gummi, metal, lim, blæk med mere, ligesom du har fået indblik i kravene til genanvendte materialer.

Desuden har du lært at udforme en overensstemmelseserklæring og vurdere, om erklæringen er tilstrækkelig til dit formål, herunder hvordan man skal forholde sig til leverandører og kunder uden for EU.

Endelig har du fået indblik i, hvordan man tester fødevarematerialers sikkerhed, hvornår man skal teste, og hvornår man med fordel kan benytte beregningsmodeller i stedet for laboratorietests.

Hvordan foregår undervisningen?
Kurset består af tre live onlinemoduler, der veksler mellem en gennemgang af lovgivning og praktiske øvelser. Til modul 2 og 3 er der en mindre hjemmeopgave af ca. 1 times varighed hver.

Livemodulerne afholdes i MS Teams.

Hvis du har særlige emner inden for kursets rammer, som du gerne vil have gennemgået, er du velkommen til at komme med forslag. 

Kursusmoduler

Modul 1 / Lovgivningen i EU
Mandag, 19. maj  2025, kl. 10:00 - 12:00
Fødevarekontaktmaterialelovgivningen i EU for forskellige typer materialer samt indføring i kravene til indholdet i overensstemmelseserklæringer. Præsentation af hjemmeopgave om overensstemmelseserklæringer.

Modul 2 / Fødevarematerialer af plast
Torsdag, 22. maj 2025, kl. 10:00 - 12:00
Gennemgang af øvelse om overensstemmelseserklæringer. Præsentation af reglerne for fødevarekontaktmaterialer af plast, herunder kravene til genanvendt plast, dokumentation og migrationstest. Præsentation af øvelse om testprogrammer.

Modul 3 / Særlige problemstillinger, gode råd og afslutning
Tirsdag, 27. maj 2025, kl. 10:00 - 12:00
Gennemgang af øvelse om testprogrammer og præsentation af, hvad man skal være særligt opmærksom på vedrørende forskellige slags fødevarekontaktmaterialer.

Hvad koster kurset?

DKK 6.300 ekskl. moms

Prisen gælder for early bird-tilmelding senest 31. januar 2025. Herefter er prisen DKK 6.800 (ekskl. moms).

Prisen inkluderer links til lovtekster, vejledninger og databaser, der gennemgås på kurset; PDF af online præsentationer samt kursuscertifikat.

DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36466871

Kontaktperson

VS
Vibeke Salmon
Kursussekretær
+45 45169144 ves@dhigroup.com

Undervisningsadresse

Kurset består af tre live onlinemoduler, der afholdes i MS Teams.

Send til en kollega

0.032