23948sdkhjf

Arla, Friland og Thise Mejeri fører øko-eksporten

Mens mange sektorer har haft mindre eksport under krisen, er salget af økologiske fødevarer fortsat i positiv udvikling. Arla, Thise Mejeri og Friland har førertrøjen.
De seneste seks år er øko-salget til udlandet firedoblet til omkring 1,2 mia. kr. i fjord og eksportchef i Økologisk Landsforening, Klaus Bentzen,mener det går så godt, at den hidtidige prognose om at nå 2,2 mia. kr. i 2020 skal opjusteres. Det skriver Børsen i dag.

- Hvis Arla, Friland og Thise holder ved, så kommer vi betydeligt over de 2,2 mia. kr. Arla er f.eks. så stor en organisation med de kontakter, der gør, at en eksport til Kina kan komme langt ud på markedet. Kina havde vi slet ikke øje for, da vi vurderede markedsmulighederne frem til 2020. Da virksomheder, ministerier, vi og andre organisationer lavede prognosen i 2011, krævede det en årlig vækst på 10 pct. at nå 2,2 mia. kr. i 2020. I 2011 steg eksporten med 21 pct., fortæller Økologisk Landsforenings eksportchef Klaus Bentzen til avisen.

Tyskland og Sverige udgør i dag de største markeder for den danske øko-eksport med henholdsvis 40 og 20 pct., og den største varegruppe er her mejeriprodukter.

Og både Arla og Thise har da også store eskportambitioner fremadrettet. Arla vil ikke sætte tal på, men har store forventninger til Kina, mens Thise Mejeri håber i løbet af nogle år at nå en eksportandel på en tredjedel mod under 20 pct. i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.443