23948sdkhjf

Maskiner af højeste kvalitet

Med fokus på kvalitet og langsigtede løsninger har Thurne siden 1962 hjulpet produktionsvirksomheder med at finde de bedste industrimaskiner.

Thurne tilbyder udelukkende maskiner af højeste kvalitet til produktionsindustrien. Med et stort netværk af leverandører og et stærkt fokus på kvalitet fra disse leverandører, tilbyder Thurne mere end bare maskiner – de tilbyder rådgivning og langtidsholdbare løsninger. ”Dette er en af virksomhedens kerneværdier”, ifølge Jasper Månsson, Product Sales Manager hos Thurne. “Vi ønsker at skabe merværdi for vores kunder igennem et stærkere fokus på kvalitet, end der er tradition for i Danmark,” forklarer han.

Thurnes produkter skiller sig ud med deres høje kvalitet og ofte en levetid på 10-20 år, hvilket giver kunderne en markant langsigtet besparelse. Denne holdbarhed kan gøre maskinerne dyrere end konkurrenternes ved sammenligning, men i en branche, hvor løbende omkostninger er afgørende for konkurrenceevnen, mener Månsson, at det kan betale sig at tænke mere langsigtet. “Hvis du skal udskifte maskinen efter fre år i stedet for ti, opnår du ikke en samlet besparelse,” påpeger han. 

Navigering i komplekse valg 
En af Thurnes største styrker er deres evne til at hjælpe kunderne med at navigere i komplekse valg inden for maskinløsninger. Med en portefølje, der kun består af højkvalitetsprodukter fra leverandører med høje standarder, kan Thurne hjælpe med at give overblik. “Det kan være svært at navigere i de forskellige maskinvalg og løsninger – det hjælper vi med,” fortæller Månsson. “Ofte er der mange mulige løsninger på et problem hos kunden, men de bliver først tydelige, når kunden får øje på dem. Lidt som i Bauhaus, hvor man opdager smarte dimser, man ikke selv havde overvejet. På samme måde har vores leverandører ofte en række løsninger, som man ikke nødvendigvis kan forestille sig, mens man sidder på kontoret,” fortsætter han. 

Vi bør fokusere på at skabe værdien over længere sigt – og det er ofte igennem højere kvalitet Jasper Månsson, Product Sales Manager hos Thurne

Kvalitet giver langsigtet gevinst
Ifølge Månsson har vi i Danmark en tendens til at prioritere pris fremfor kvalitet, når vi træffer beslutninger om indkøb. Han fremhæver platforme som Temu som et eksempel på, hvordan denne prisorienterede tankegang dominerer. Men for produktionsvirksomheder er det afgørende at tænke mere langsigtet. “Vi bør fokusere på at skabe værdien over længere sigt – og det er ofte igennem højere kvalitet,” understreger han. ”Hvad koster f.eks. et produktionsstop pga. fejl eller nedbrud i maskinen? Hvad koster det i tid at skifte og reparere maskinen? Hvad koster det at skulle kassere en batch, fordi kvaliteten ikke var der” spørger han. 

Adgang til viden i Thurne netværket
I en tid, hvor virksomheder måske kigger ind i at holde tilbage på indkøb af nyt udstyr, bliver vedligeholdelse af eksisterende maskiner endnu vigtigere. Thurnes netværk med adgang til viden og erfaring gør dem til en mulig sparringspartner for produktionsvirksomheder, der ønsker at holde deres udstyr i topform og undgå dyre nedbrud. De skal blot forelægge Thurne problemstillingen. Månsson deler en konkret historie om en kunde, der gentagne gange oplevede problemer med maskindele, der gik i stykker. Efter at have spurgt rundt i netværket foreslog Thurne en ændring af rengøringsmidlet, hvilket viste sig at være mindre belastende for limen i maskindelene. “Vi hjælper ikke kun med at fnde de rigtige maskiner, men også med viden, der kan optimere driften,” forklarer Månsson. Med en stærk tilstedeværelse i både Sverige og Finland ønsker Thurne at sikre sig en stærk plads i Danmark og hjælpe fere produktionsvirksomheder med at få den højeste kvalitet og optimere deres maskinløsninger.

Artiklen er en del af temaet Foodtech Messen.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141