23948sdkhjf

Specialiseret udstyr til en krævende fødevareindustri

HSV Combi har på få år markeret sig som en af de førende på markedet for skræddersyede maskiner og procesanlæg til fødevareindustrien. Specialet er udstyr til mejerier og osterier.

HSV Combi tilbyder transportbånd, CIP-anlæg, procesanlæg og maskiner til fødevareindustrien. Virksomheden har siden starten i 2018 etableret en stabil kundebase, og administrerende direktør og medejer, Mads Saatterup, har flere forklaringer på succesen:

“Dels har vi været heldige at finde de rigtige mennesker at samarbejde med, dels har vi mulighed for at producere alt her i vores egne lokaler i Bjert i Jylland. Hvis der er et produkt, der kræver særlig ingeniørekspertise, har vi et meget bredt netværk af samarbejdspartnere, som gør, at intet arbejde er for kompliceret for os.”

Totalleverandør med unik knowhow

Virksomheden har bl.a. konstrueret komplette produktionslinjer til ostefremstilling, fra håndtering af ostemassen til videreforarbejdning af osten. Gennem brug af automationsteknologi har de dermed kunnet fjerne tunge arbejdstrin fra processen og erstattet dem med maskiner, hvilket har øget effektiviteten i mejeriets produktion.

”Vi er en totalleverandør, der udvikler specialudstyr i samarbejde med kunden. Der er ikke mange tilbage, der har den her form for know how, men i vores stab har vi stor erfaring på området," siger Mads Saatterup.

Arbejder tæt sammen med kunderne

HSV Combi fremstiller specialudviklede procesanlæg, maskiner og tanke i rustfrit stål, og alle løsninger skræddersys til den enkelte kunde.

“Vi sætter os ned med kunden, tager del i deres tanker og ideer og ser på lokationen for den kommende produktionslinje. Vi tager mål og laver et foreløbigt budget, som kunden kan tage stilling til. Når vi i fællesskab er nået frem til en ønsket løsning, starter vi produktionen, og kunden kan, hvis han ønsker det, modtage komplet dokumentation med fuld sporbarhed. Bestillingen indeholder også en reservedelsliste og vejledning i, hvordan man udskifter dele af udstyret,” forklarer Mads Saatterup.

Han understreger, at udskiftelige dele er lette at få fat i, og at de altid står klar til at hjælpe deres kunder med råd og vejledning efter behov.

Gennemtestede løsninger

HSV Combi leverer også standardiserede løsninger til fødevareindustrien, hvilket gør arbejdet lettere og sænker omkostningerne for kunden. Alle løsninger gennemtestes inden maskinen eller udstyret leveres.

1. Specialudviklet small scale osteri bestående af følgende hovedkomponenter: 6 ostetanke, 6 forpressere, 2 efterpressere, diverse processtanke og rørføring for varmekredsen samt en platform.

2. En 16.000 L flødetank med specialudviklet rammerøreværk. HSV Combi kan fremstille tanke fra 10-100.000 L.

2). Skræddersyet CIP-anlæg bestående af en 2500 liters ludtank og en tilsvarende 2500 liters syretank, begge udstyret med alle nødvendige instrumenter, ventiler og pumper.

3). special udviklet fuldautomatisk ostereol fylder. Maskinen fylder automatisk ostene på reolerne, og kører reolen væk når den er fyldt. Maskinen har sparret mange mandetimer væk og sikret et bedre arbejdsmiljø.

“Vi er altid til med ude og montere løsningen hos kunden. I samarbejde udfører vi tests under produktionsformer for at sikre, at alt fungerer, som det skal.”
Mads Saatterup, medejer og direktør i HSV Combi

HSV Combi ApS

HSV Combi har siden 2018 udviklet specialudstyr, maskiner og procesanlæg til fødevareindustrien. Virksomheden kan selv udtænke, designe, montere, installere og automatisere anlæggene, så de matcher kundens behov og faciliteter.

Se mere på www.hsvcombi.dk

 

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078