23948sdkhjf

Et skræddersyet opvaskeanlæg er gavnligt for bundlinjen

De fleksible og højkomplekse opvaskeløsninger fra JEROS sikrer virksomheder i fødevareindustrien en hurtig og effektiv vask samt desinfektion af deres løsdele fra procesanlæggene. Det øger ikke blot produktiviteten, men er også med til at spare vand, kemi og slid på enkeltdelene.

I den moderne fødevareindustri skal alle led i processen foregå så effektivt som muligt, samtidig med at hygiejneniveauet holdes højt. Det betyder bl.a., at den jævnlige vask af procesudstyr skal kunne udføres hurtigt, nemt og uden at produktionen står stille for længe ad gangen. Traditionelt har der været mange måder at tilgå vaskesituationen på, men med de senere års øgede krav til hygiejne og fødevarestandarder, er de automatiserede opvaskeanlæg fra den danske producent JEROS blevet eftertragtede. Hemmeligheden bag succesen er, at de enkelte anlæg kan skræddersys til den enkelte virksomhed, forklarer CEO og indehaver Evita Rosdahl: “Industrielle opvaskere kan meget mere, end mange tror. Uanset om man producerer fisk, kager, chips eller noget helt fjerde, vil der være løsdele fra procesanlægget, der skal rengøres, og vores speciale er at levere opvaskemaskiner med et eller flere tilhørende racks, hvor alle disse dele passer perfekt ind i. På den måde kan man hurtigt køre det hele direkte ind i opvaskeren. Det er en ergonomisk god løsning, der samtidig sikrer, at de enkelte dele ikke blandes eller går i stykker.”

Øger produktiviteten

De højteknologiske vaskemaskiner er lynhurtige og skal blot bruge 3-6 minutter på en vask. Vaskevandet er 52°C, mens skyllevandet er 85°C, hvilket giver et ensartet og 100% bakteriefrit resultat uden risiko for kontaminering. Processen sparer ikke blot vand og kemi, men især også arbejdstid.

“Vores løsninger kan minimere wash down time med op til 80%, og samtidig får man sikkerhed for, at der er styr på vaskekontrollen og hygiejnen. Vi er certificeret af Eurofins Steins Laboratorium, hvilket er kundernes garanti for, at det udstyr der kommer ud af maskinen ikke blot er visuelt rent, men også desinficeret. Automatisering af vaskeprocessen betaler sig på flere niveauer," forklarer Evita Rosdahl.

“Vores løsninger kan minimere wash down time med op til 80%, og samtidig får man sikkerhed for, at der er styr på vaskekontrollen og hygiejnen.”
Indehaver og CEO Evita Rosdahl

Specialiseret i højkomplekse løsninger

JEROS er en familieejet virksomhed, hvis rødder går tilbage til 1963, hvor man startede med at producere vaskeløsninger til bagere og slagtere. Siden har man opbygget mere end seks årtiers knowhow og leverer i dag højkomplekse løsninger med bl.a. datalogging til en lang række af verdens førende fødevareproducenter samt til pharma- og kosmetikindustrien.

Når anlæggene skal designes, er det konstruktør Henning Bøgh Hansen, der udvikler de konkrete løsninger i tæt samarbejde med kunderne: “Typisk modtager vi nogle konkrete emner eller 3D-tegninger fra kunden, og så bygger vi det op ud fra det. Udfordringen er ofte, at kunden ønsker at vaske flere ting ad gangen, end der er plads til – men her er fordelen, at med vores fleksible system kan de nøjes med en enkelt maskine og så bare få fremstillet flere racks.”

JEROS producerer rengørings- og desinfektionsudstyr til bl.a. fødevareindustrien og restaurationsbranchen, herunder opvaskemaskiner og utensilvaskemaskiner. Styrken er de skræddersyede racks, der gør det nemt, sikkert og hurtigt at rengøre alle de demonterbare dele af et procesanlæg.

Se mere på www.jeros.com

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078