23948sdkhjf

Launis og 3-Stjernet klar til Anuga

Anuga gentager foodservice-succes fra 2011. 11 danske fødevarevirksomheder gør klar til fælles fremstød under Dannebrogs rød-hvide farver.
Når verdens største fødevaremesse Anuga løber af stabelen i Köln bliver det endnu engang med foodservice i en særskilt hal. Konceptet blev afprøvet for første gang i 2011 og det med så stor succes, at det nu gentages.

Oplagt mulighed for fælles dansk eksportfremstød
Food From Denmark har i samarbejde med Danmarks Eksportråd grebet muligheden for at arrangere en dansk fællesstand.

- Normalt har Anuga været opdelt efter produktkategori, men med foodservice-konceptet er det oplagt at gå sammen, fortæller projektkoordinator fra Food From Denmark, Mirsada Zukanovic.

Hun uddyber, at i alt 11 danske virksomheder er tilmeldt årets messe og samtlige leverer inden for foodservice.

Mirsada Zukanovic har i regi af Food From Denmark mange års erfaring med at arrangere eksportfremstød for danske fødevarevirksomheder rundt om i verden. Det er dog første gang, virksomheden arrangerer en fællesstand på Anuga.

Standen er på 120 kvadratmeter og hver virksomhed har her sit eget område. Men ud over at udstille egne produkter forsøger arrangørerne også at skabe et fælles blikfang.

- Der vil blandt andet være en kok, der serverer smagsprøver lavet på de forskellige produkter, udstillerne har med, slutter Mirsada.

Anuga finder sted i Köln i dagene 5.-9. oktober.

På fællesstanden deltager:
3-Stjernet A/S
Amanda Seafoods A/S
Danæg Products A/S
IFC Europe A/S
JM Products ApS
Kohberg Foodservice A/S
Launis A/S
Nakskov Mill Foods A/S
Polar Seafood A/S
Planets Pride A/S
Vilsund Blue A/S


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063