23948sdkhjf

Heede Bolcher lun på USA

Heede Bolcher har sammen med seks andre fødevarevirksomheder deltaget på private label messe i Chicago. Nu er tanken om at starte eksport til USA ikke længere så fjern.
Heede Bolcher har deltaget i et dansk eksportfremstød på PLMA Chicago, som blev afholdt i dagene den 17.-19. november. Fremstødet var organiseret af Food from Denmark i samarbejde med Danmarks Eksportråd.

Ud over Heede Bolcher deltog også Peter Larsen Kaffe, Isis, Jakobsens, Mette Munk, Back11Basics og Larsen Danish Seafood. Alle deltog på en dansk fællesstand.

- Det var første gang Heede Bolcher A/S udstillede på PLMA i Chicago, og det var en stor succes for os. Vi fik tilført flere interessante kundeemner, hvilket var over al forventning. Hvis vi fornemmer, at muligheden for eksport til USA er realistisk for Heede Bolcher i nærmere fremtid, overvejer vi at deltage igen i 2014. Food From Denmark har leveret rammerne omkring projektet, som betød, at vi ikke selv skulle tænke på mange praktiske detaljer, men i stedet for kunne vi fokusere mere på kontakten til kunderne, siger Søren Elkjær Vang, managing director i Heede Bolcher A/S.

På PLMA messen i Chicago mødes producenter og de professionelle indkøbere, importører og distributører fra USA.

- Der er et stort potentiale for dansk eksport til USA og dette har fremstødet også bevist. Alle deltagerne var meget tilfredse med de opnåede kontakter, og der er ingen tvivl om at Food from Denmark vil lave det samme fremstød i november 2014, siger Karsten Nielsen, salgsdirektør i Food from Denmark.

I USA er antallet af private label produkter endnu ikke så stort, som i Europa, men ifølge Karsten Nielsen tyder meget på, at tendensen er i rivende udvikling. Man forventer at andelen derfor vil vokse med 10-15 procent i løbet af de kommende 10 år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078