23948sdkhjf

Kjeldsens Cookies skal lokke kinesere til Fyn

Kelsen Group og Udvikling Fyn har indgået en aftale om at markedsføre Fyn i én million kagedåser - i Kina.
Kineserne elsker Kjeldsens Cookies og ikke mindst H.C. Andersen og hans eventyr. Det vil Udvikling Fyn nu udnytte til at øge opmærksomheden på Fyn som feriedestination og dermed øge antallet af kineske overnattende gæster på Fyn.

-Vi ser frem til samarbejdet, som er helt oplagt siger Erik Høj, som er Kommerciel Direktør hos Kelsen Group. At koble H.C. Andersens og Kjeldsens Cookies, som er de to danske brands, der står stærkest i kinesernes bevidsthed, vil være en gevinst for begge parter.

Kjeldsens Cookies har en høj stjerne hos de kinesiske forbrugere. Særlig omkring de kinesiske højtider er der tradition for at give Kjeldsens Cookies som gave til venner og familie.

Udvikling Fyn har i samarbejde med det fynske turisterhverv fokus på at tiltrække det voksende antal af kinesiske turister med en række indsatser. I alt er 27 fynske turistvirksomheder gået sammen i netværket Kina Alliancen Fyn, som har fokus på at gøre de fynske turismevirksomheder klar til at modtage kinesiske turister og til at øge de kinesiske rejseagenters kendskab til Fyn. Samarbejdet med Kelsen Group er en vigtig del af det arbejde.

- Indsatsen er helt i tråd med anbefalingerne fra regeringens nye vækstplan for dansk turisme. Vi skal nemlig gøre endnu mere for at få flere købestærke kinesere til Danmark. Det skaber nye jobs til fynboerne - jobs, som ikke kan outsources til Østeuropa. Derfor arbejder Udvikling Fyn benhårdt på at geare det fynske turisterhverv til at modtage de mange kinesiske turister, og i Odense arbejder vi tæt sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om at styrke den internationale markedsføring af H.C. Andersen i Kina, siger Anker Boye, borgmester i Odense Kommune.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079