DI: Vækst trods krise i fødevareindustrien
Dansk producerede slagtelinjer, mælketanke, måleudstyr og alt det andet elektronik og hardware, der hører til fødevareindustrien, er trods krisen gået frem verden over.
Omsætningen af dansk produceret udstyr til fødevareindustrien er vokset med 3,6 mia. kr. fra 2007 til 2013 viser nye tal fra DI Fødevarer.
- Mere end 80 pct. af den danske produktion af procesudstyr til fødevareindustrien eksporteres, og de danske virksomheder har et solidt globalt fæste. Så i kraft af den hastigt voksende middelklasse i verden vil de kommende år også give vækst i branchen. Vores analyse viser, at f.eks. måle- og IT-udstyr vil vokse med 10 pct. årligt frem mod 2017, siger direktør Karen Hamann, Instituttet for Fødevarer og Agro-industriel Udvikling.
Sikkerhed til middelklassen
Hun påpeger, at den danske teknologi især har sin styrke indenfor fødevaresikkerhed, som bliver stadig vigtigere i vækstmarkeder som Kina, Indien, Mexico, Brasilien, Indonesien og Filippinerne – for blot at nævne nogle.
- En gennemgående tendens på vækstmarkederne er, at middelklassen øges, og det fører til en større efterspørgsel efter forarbejdede fødevarer. Det betyder også et øget fokus på fødevaresikkerhed, hvilket er med til at styrke afsætningsmulighederne for dansk teknologi, siger Karen Hamann.
Mangel på faglært arbejdskraft
I DI Fødevarer glæder direktør Ole Linnet Juul sig over de lyse fremtidsudsigter, men påpeger samtidig en væsentlig udfordring for industrien.
- Branchen har en hel skov af underleverandører, som f.eks. fremstiller udstyr i rustfrit stål. Her arbejder smede, maskinarbejdere og industrielektrikere, som der bliver stor mangel på fremover. Derfor er det nødvendigt, at vi ikke alene gør disse uddannelser mere attraktive men også giver flere målrettede udviklingsmuligheder, siger Ole Linnet Juul.
Skab flere muligheder
Alene for smede viser tal fra DI, at der er behov for et årligt meroptag på erhvervsuddannelserne på 125 pct.
- De faglærte i branchen har sjældent en fødevarerelateret baggrund, men det kunne man overveje at ændre. F.eks. ved at ændre adgangskravene så f.eks. slagtere med flere års erfaring fra betjening af robotter og maskiner, kunne uddanne sig til slagteriingeniører. Det ville åbne nye muligheder for at få fødevarefaglærte ind i procesudstyrsbranchen, og modellen kendes allerede fra mejeriindustrien, hvor der eksisterer en mejeriingeniøruddannelse på Københavns Universitet, siger Ole Linnet Juul.
Kilde: DI - www.di.dk
