23948sdkhjf

Starbucks åbner anden kaffebar i Aalborg

Til juli åbner Starbucks nummer to i Aalborg. Den kommer til at ligge i Aalborg Storcenter – nærmere bestemt ved indgang A i Bilka Skalborg.
Og det er noget, der passer Bilkas varehuschef Peer Thomassen. Ombygningen af varehuset er allerede i gang, og han glæder sig over, at netop hans varehus snart bliver udvidet med en hyggelig Starbucks, hvor kunderne kan nyde den verdensberømte kaffe – både ude og indenfor.

- Det bliver simpelthen så godt. Vi åbner Bilkas facade og etablerer en lille udendørs terrasse, så kunderne også kan sidde udenfor og nyde kaffen, når vejret er til det. Det bliver derfor en meget synlig Starbucks, som jeg er sikker på, vil trække folk til, siger han.

Åbningen af Starbucks i Bilka Skalborg sker som en del af Dansk Supermarkeds samarbejde med Starbucks Coffee Company, hvor Dansk Supermarked har franchiseaftalen på åbninger af Starbucks i forbindelse med detailhandelsbutikker og på strøgplaceringer i Danmark.

På baggrund af tidligere erfaringer med at åbne Starbucks i Bilka- og storcenter-regi har Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, store forventninger til åbningen af endnu en Starbucks i Aalborg.

- Aalborg Storcenter har over seks millioner gæster årligt, og centrets mange forskellige butikker er med til at sikre en meget bred målgruppe. Aalborggenserne har været meget positive overfor Starbucks, hvilket vi oplevede, da vi åbnede i Salling, så vi har al mulig grund til at tro, at kunderne i Storcentret vil benytte indkøbsturen til at få den gode kaffeoplevelse med, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109