Kohberg-ansatte i gang igen
Bagerne i Bolderslev strejkede fra onsdag til lørdag.
Lørdag d. 24. maj var der således atter gang i brødproduktionen, meddeler Kohberg på sin hjemmeside.
De mange dage med produktionsstop kan betyde, at der vil være udfald på enkelte produkter i dag mandag, men Kohberg forsikrer, at det normaliseres allerede fra i morgen.
Ifølge Kohbergs ledelse handlede konflikten om den fremtidige vagtplanlægning for bagerne i Bolderslev.
Også sidste år ved denne tid var der uoverensstemmelser på fabrikken i Bolderslev. Dengang handlede konflikten om en lønreduktion for fabrikkens 160 produktionsansatte på mellem 3-5 procent.