23948sdkhjf

Rose Poultry skærper kontrollen

Efter fugleinfluenzaudbrud i Holland, Tyskland og England skærper Rose Poultry nu kontrollen med transporter ind og ud af bedriften.
Fødevarestyrelsen hævede i går trusselsniveauet for fugleinfluenza, og det har fået Rose Poultry, som er en del af HKScan, til at tage sine forholdsregler, skriver dagbladet Struer.

- Vi har indskærpet, at producenterne skal holde ekstra øje med sygdomme, så vi ikke risikerer at få fugleinfluenza ind på slagteriet, fortæller Kjeld Andersen, kommunikationschef hos Rose Poultry.

Rose Poultry gør alt for at undgå at få fugleinfluenza ind i produktionen og har ud over den løbende kontakt med producenterne, indført kontroller af alle besøgende, kontrol og overvågning af de lastbiler og det mandskab der kører til og fra produktionsfaciliteterne. Samtidig forbyder HKScans retningslinjer, rejser til og samhandel med de pågældende karantæneområder, hvor der er konstateret udbrud af sygdommen.

Holland er et af de lande, hvor der er konstateret fugleinfluenza. Derfor er der indført 72 timers stand still, hvor der ikke må transporteres fjerkræ ind og ud af landet. Det har fået betydning for de danske fjerkræproducenter; Danske ænder sendes til Polen i stedet for til et andeslagteri i Holland, mens danske kyllinger, der før blev slagtet i Holland, nu slagtes i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088