23948sdkhjf

Øllingegaard bløder igen på bundlinjen

Økologisk mejeris underskud er vokset
Det lille, økologiske mejeri Øllingegaard kom endnu værre ud af regnskabsåret 2013/14, end det gjorde året før, hvor det ellers også så skidt ud.

Det seneste regnskabsår endte således med et minus på næsten 4,9 millioner kroner, cirka 700.000 dårligere end året forinden.

Øllingegaard, der har adresse i Skævinge ved Hillerød, formåede ganske vist at øge bruttofortjenesten fra 13,1 millioner til 15,8 millioner kroner, men ikke mindst hastigt stigende personaleomkostninger var med til alligevel at forværre resultatet. Mejeriet øgede således sine personaleomkostninger med over tre millioner kroner til i alt godt 17,3 millioner.

Der er i regnskabsåret tilført koncerntilskud på 2,3 millioner kroner, hvorefter selskabets egenkapital er på godt én million.

Uforudsete forhøjelser af mælkepriserne

I kommentarerne til regnskabet nævner ledelsen, at en ellers tilfredsstillende udvikling i omsætningen er blevet påvirket af gentagne uforudsete forhøjelser af mælkepriserne, og at det ikke har været muligt at regulere udsalgspriserne til kunderne tilsvarende.

Øllingegaard Mejeri, der er ejet af den almennyttige fond Solhvervfonden, indvejer vi hver dag frisk mælk fra 11 økologiske landbrug på Sjælland.Mælken leveres dagfrisk til kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland, direkte fra mejeriet på alle hverdage.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096