23948sdkhjf

Nordjysk grossist vinder 380 millioners udbud

Over 200 institutioner i Aarhus Kommune får de næste seks år leveret fødevarer fra Dansk Cater. To andre leverandører udpeget på mindre udbud.
Dansk Cater har vundet et stort udbud på levering af fødevarer som kød, æg og mælk til skoler, børnehaver, plejehjem og andre institutioner i Aarhus Kommune. Det skriver finans.dk.

Aftalen strækker sig over seks år og løber for Dansk Caters vedkommende op i anslået 380 mio. kr.

Det er fjerde gang i år, at grossisten vinder fødevareudbud hos det offentlige.

Således skal kantinerne på uddannelsesinstitutionen Via University College have leveret kød, fisk og kolonial fra Dansk Cater. Ligeledes har grossisten vundet opgaver hos Glostrup Kommune samt ved et indkøbsfællesskab, der omfatter Allerød, Ballerup og Furesø kommuner.

Mindre kontrakter til andre firmaer
Da udbuddet ikke omfatter alle fødevarer har Aarhus Kommune ud over Dansk Cater også valgt to andre leverandører.

Frugt Karl skal levere frisk frugt og grønt, økologisk og konventionelt. Kontrakten har en værdi af anslået 6,2 mio. kr. over seks år.

Clausen Fisk vandt udbuddet på frisk fisk. Over de næste seks år løber aftalen op i 27,7 mio. kr.

Til gengæld blev der ikke fundet en vinder af udbuddet på bageriartikler. Den del af udbuddet havde en værdi på 5,4 mio. kr.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078