23948sdkhjf

Ny direktør ved roret i restaurantkæde

Gorm’s Pizza ansætter Anders Kjørup som administrerende direktør for at sikre den succesrige restaurantkædes videre udvikling.
Efter ti vilde år med fart på og åbninger af flere nye restauranter i Danmark og i udlandet, står barndomsvennerne bag Gorm’s Pizza med et positivt problem: Restaurantvirksomheden er vokset dem over hovedet. Skal eventyret fortsætte kræver det en stærk mand ved roret. Ham har stifterne nu fundet i skikkelse af Anders Kjørup.

Anders Kjørup, 37, kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Shopbox. Før det havde han en tiårig karriere i TDC kulminerende med stillingen som salgsdirektør i TDC Erhverv.

Den nye pizzadirektør skal bringe sin erfaringer med strategi, organisation og ledelse i spil hos Gorm’s Pizza, som efterhånden er vokset til så stor en organisation, at virksomheden trænger til at have én stærk mand for enden af bordet. Nu er det ikke nok med de seks stifteres egne fornemmelser for, hvad der er det rigtige at gøre.

- Vi glæder os enormt meget til at få Anders med som direktør. Vi seks venner og medejere har drevet det langt, men det hele er ved at vokse os over hovedet, så vi har gennem længere tid søgt efter en direktør, der har erfaring med ledelse og organisation, og som kan sørge for, at vi holder os til strategien. Hvis vi skal vokse videre herfra, har vi brug for en strategisk stærk og beslutningsdygtig direktør og leder, der kan sætte kursen og holde den, så virksomheden ikke løber af med os. Det har vi fået i Anders, siger medejer Kim Keller.

Interesse fra Danmark og udlandet
Gourmetpizzakæden, som åbnede sin første restaurant i Magstræde i København i 2008, har det seneste år knopskudt med nye restauranter i lufthavnen, i Staderne i City2 og i Japan. Til august åbner kæden sin ottende Gorm’s Pizza i Nordisk Films Biografer i Field’s.

Men kæden er efter al sandsynlighed ikke færdig med at åbne nye restauranter. Således mærker Gorm’s øget interesse for pizzakonceptet fra både Danmark og udlandet. Det væksteventyr skal Anders Kjørup være med til at realisere – uden at organisationen knækker halsen af bare iver.

Anders Kjørup er meget opmærksom på, at han som direktør for seks iværksættere nu træder ind på et følsomt domæne, som er stifternes hjerteblod. Derfor har han også udfordret hver enkelt medejer på den rolle, de ønsker, han skal indtage.

- Jeg har spurgt hver af dem: Er du klar til, at jeg træffer en beslutning, som du ikke nødvendigvis er enig i? Heldigvis har alle svaret ja uden at tøve. Det er meget positivt, og jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang, siger Anders Kjørup, der tiltræder officielt den 1. juli, hvor han starter med at få dej mellem fingrene i Gorm’s Pizza på Roskilde Festival.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078