Tican belønnes for eksportindsats
Tican modtager hæder fra Dansk Eksport for ”på fremragende måde over en årrække at have øget omsætningen og eksporten af svinekødsprodukter i et internationalt marked præget af handels-hindringer, strenge produktkrav og hård konkurrence”.
Tican er bl.a. kendetegnet ved:
• En meget høj og stigende eksportandel på mere end 90%, hvilket er væsentligt højere end gennemsnittet i branchen.
• En udvikling af markedsandelen på markeder præget af strenge fødevaresikkerhedskrav og tekniske handelsbarrierer, herunder Japan, Australien og Rusland.
• En stigende eksportomsætning i et stærkt konkurrencepræget internationalt marked for svinekødsprodukter – som stiller særlige krav til kvalitet, service og fleksibilitet.
• At have en klar strategi om at markedsføre dels virksomheden, men også Danmark som eksportland.
• At sikre øget produktion, omsætning og beskæftigelse i den nordvestlige del af Danmark.
- At Tican i dag har modtaget denne hæderspris kan vi med rette alle være stolte af. Der er ingen tvivl om, at det er en cadeau til vor virksomhed og den indsats, vi alle har ydet for at kunne levere svinekødsprodukter af meget høj kvalitet, og som da også nyder stor anerkendelse over alt i verden, siger Ove Thejls adm. Direktør i Tican i en pressemeddelelse fra Tican.
Kilde: Danske Slagterier