23948sdkhjf

Græsk ølmærke skal bane vejen for Carlsberg i USA

Carlsberg har i årevis forsøgt at komme ind på det attraktive amerikanske ølmarked, men uden held. Nu skal det lille græske ølmærke Mythos bane vejen for et nyt indtog i USA.
Carlsberg vil sende det nytilkøbte græske ølmærke Mythos ind i udvalgte områder i USA, herunder Chicago, som også kaldes Grækenlands tredjestørste by på grund af den meget store koncentration af græske tilflyttere. Her vil Mythos være et eksotisk indslag, der efter Carlsbergs overbevisning vil kunne sælges til høje premium– eller superpremium– priser. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- I den store sammenhæng er Mythos et lille mærke. Men der er store muligheder i at udvikle det mere. Der, hvor der er store græske befolkningsgrupper
rundt om i verden, er der store muligheder for at få mærket mere ud, siger Alex Myers, der er Carlsbergs chef i Vesteuropa, herunder Grækenland.

Mythos er kommet til Carlsbergs portefølje efter købet af britiske Scottish & Newcastle (S&N) tidligere i år. Mythos er det næststørste bryggeri i Grækenland næst efter Heineken og har en markedsandel på cirka 11 pct. Bryggeriet ligger i Thessaloniki i det nordøstlige Grækenland og brygger årligt 1,1 millioner hektoliter øl.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093