23948sdkhjf

Arla vil investere i vindenergi

Arla Foods forbereder et nyt grønt klimafremstød. Mejerikoncernen overvejer at investere i vindmøller for at kunne forsyne egne fabrikker med vedvarende energi.
Vindmøller og biogas er på Arlas grønne dagsorden, når virksomheden i øjeblikket vurderer, hvordan de kan spare på CO2-udslippet og samtidig tjene penge.

- I forlængelse af vores planer om både at mindske energiforbruget og udledningen af drivhusgasser fra vores fabrikker og andre steder ser vi på biogas og vindmøller. Producerer vi el på vores egne vindmøller, er vi jo grønne. Vi søger simpelthen efter alternativer til den nuværende energiforsyning baseret på naturgas og traditionel el. Vi undersøger derfor, om vi f.eks. kan bygge biogasanlæg til erstatning af naturgas til varme, produktion og rengøring samt vindmøller til erstatning af el fra kulkraftværker, siger Arlas miljøchef Jan D. Johannsen til Business.dk.

Han fortæller, at møllerne eksempelvis kunne placeres ved koncernens store indgrediensvirksomheder i Vest- og Nordjylland, hvor det blæser meget.

Arla undersøger i øjeblikket flere alternative muligheder, men intet er besluttet endnu i koncernbestyrelsen, afslutter Jan D. Johannsen.

Kilde: Business.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113