23948sdkhjf

Aller Aqua Group A/S indvier ny fiskefoder- og proteinfabrik

I dag mandag indvier Aller Aqua Group A/S, Christiansfeld, én af Europas mest moderne og største fiskefoder fabrikker i Golssen, 75 km syd for Berlin. Det har kostet knap 200 mio. kroner at opføre fabrikken.
Fabrikken med navnet "Emsland-Aller Aqua GmbH" er med en pris på knap 200 mio DKK én af Aller Aqua koncernens hidtil største investeringer i fiskefoder- og proteinproduktion. Emsland-Aller Aqua GmbH er skabt som et joint venture mellem den tyske stivelseskoncern "Emsland-Stärke GmbH" og Aller Aqua datterselskabet "Aller Aqua Technology Aps".

Investeringen i denne fabrik vil samlet bringe Aller Aqua koncernens kapacitet et rigtigt godt stykke over de 100.000 tons - og dermed er selskabet nu blandt de største fiskefoderproducenter i Europa.

Fabrikken kommer til at lave foder til så forskelligartede fisk som: ørred, laks, karper, Seabass/Seabream, stør, Tilapia og mange flere nye arter.

Aller Aqua koncernen består i dag af koncernhovedkvarteret i Christiansfeld hvor den første fabrik ligger, samt en fabrik i Polen, der blev opført i 2001. Dertil kommer så nu den nye fabrik, der ejes sammen med Emsland Stärke GmbH.

Aller Aqua Group A/S omsætter i dag for ca. ½ milliard danske kroner og beskæftiger ca. 80 medarbejdere. I Tyskland kommer der yderligere 40 medarbejdere til den nye fabrik, hvor vi indledningsvis ikke ønsker at offentliggøre vore omsætningstal.

Proteinproduktionen
Fabrikken i Tyskland består af 2 enheder, fiskefoderfabrikken og en fabrik til fremstilling af høj procentig protein, baseret på ærter.

- Med investeringen i en højteknologisk proteinfremstilling er vi i stand til at erstatte en vis del af de proteinkilder vi anvender i dag, som hovedsagligt er fiskemel. Som det er de fleste bekendt har der været en kraftig prisstigning på stort set alle råvarer over de seneste år og der er tendenser til mangel på visse af disse råvarer, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Emsland-Aller Aqua fabrikken vil i øvrigt blive den eneste fiskefoder producent i verden, der også selv kan lave denne unikke form for ærteprotein.

Det er planen, at en vis del af ærteproteinen skal sælges på markedet og vi har allerede mærket en enorm interesse for produktet. Faktisk er mængden for 2008 næsten udsolgt - men vi er naturligvis altid interesserede i at komme i kontakt med nye kunder!

Virksomheden i Tyskland ledes fra dansk side af CEO og ejer af Aller Aqua Group A/S Hans Erik Bylling, samt direktør i Aller Aqua Technology Aps Henrik Halken. Fra Emsland Stärkes side sidder ligeledes 2 direktører i bestyrelsen.

Kilde: Aller Aqua Group A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078