23948sdkhjf

Vildledende påstande om ernæringsmærke

DI Fødevarer tager afstand fra Politikens udokumenterede beskyldninger om, at tre danske fødevarevirksomheder "sminker usund mad".
DI Fødevarer afviser de fejlagtige og vildledende påstande om den nye og for forbrugerne let forståelige ernæringsmærkning GDA i dagens udgave af Politiken. Her bliver industrien og tre navngivne danske virksomheder beskyldt for at ”sminke usund mad” uden nogen form for dokumentation. Det er en alvorlig beskyldning, som DI Fødevarer tager afstand fra.

- Det undrer mig, at avisen uden at have dokumentation for det, går til angreb på de tre virksomheder - alene på baggrund af høringssvar fra nogle interesseorganisationer, siger chefkonsulent Astrid Bork Andersen, DI.

Interesseorganisationerne kritiserer bl.a. størrelsen på portionerne, som GDA bygger på, for at være for lave.

- Portionsstørrelserne i GDA er ikke urealistisk lave. Portionsstørrelserne afspejler derimod, hvad der er en passende portion spise, og det er en god vejledning til forbrugerne. Det vil netop være en god idé, at 5-7 venner deler en pose chips, i stedet for at spise den hele selv. GDA handler netop om at vejlede til at spise mindre, siger Astrid Bork Andersen

Det er fejlagtigt når Politiken på forsiden skriver, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at en voksen kvinde højest spiser 55 gram sukker. Myndighederne anbefaler blot at man spiser højest 55 gram tilsat sukker i maden.

Men GDA skelner slet ikke mellem tilsat og naturligt indhold af sukker og tager derfor udgangspunkt i en voksen persons daglige behov på 90 gram sukker.

- Det vil netop være vildledende kun at angive det tilsatte sukker – sukker er jo sukker, siger Astrid Bork Andersen.

Artiklen fastslår som en sandhed flere steder at GDA er et vildledende mærke. Men en forbrugerundersøgelse i bl.a. Sverige, Storbritannien og Frankrig har netop underbygget, at forbrugerne har nemmere ved at forstå og vurdere maden med GDA frem for næringsdeklarationen på bagsiden.

Kilde: DI Fødevarer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064