23948sdkhjf

Ærlig snak om gamle ænder

EU-Parlamentet ventes at stemme for mærkning af produktionsdato for frossent kød, hvilket gør det muligt for forbrugene at vælge om de vil have en gammel juleand på bordet eller ej.
Dagbladet Børsen har flere år i træk kunnet afsløre, at ænderne i supermarkedernes frysediske kan være helt op til to år gamle, og forbrugerne har ikke kunnet skelne mellem friske og ænder af ældre dato.

Det blive der nu lavet om på, når der den 4. maj er afstemning i EU-parlamentet vedr. datomærkning af frossent kød. Foreløbig har sagen om gamle ænder været behandlet i Parlamentets udvalg for forbrugerbeskyttelse, hvor der var stor opbakning til forslaget. Det oplyser TV2 Nyhederne.

- Det er en stor sejr for forbrugersikkerheden, at kravet om mærkning for produktionsdato gik så glat igennem udvalget, siger EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), der på EU-niveau har kæmpet meget aktivt for, at juleanden skal skilte med sin alder.

Hun vurderer, at det må være næsten hundrede procent sikkert, at Parlamentet stemmer forslaget igennem til maj.

Kilde: TV2 Nyhederne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11